500 nye engelsksprogede titler

500 Nye engelsksprogede titler hos Nota
Download dokumentet 500 nye engelsksprogede titler  i pdf format
22. februar 2011

Nota har i samarbejde med de nordiske lande indgået en købsaftale med RNIB – Royal National Institute of Blind People - det engelske nationalbibliotek for blinde. Aftalen betyder, at Notas brugere nu har fået adgang til de første 500 engelsksprogede bøger, Nota har købt i England.

Nota har sammen med søsterbibliotekerne fra henholdsvis Norge, Sverige, Finland og Island udvalgt og indkøbt 500 engelsksprogede bøger. Bøgerne er fra RNIBs egenproduktion af lydbøger. De indkøbte bøger består af både klassisk og nyere skønlitteratur samt faglitteratur til børn, unge og voksne. Eksempelvis Charles Dickens ”Barnaby Rudge”, Stephen Kings "Four Past Midnight”, Ken Follets ”The Pillars of The Earth” og J. R. R. Tolkiens ”The Lord of The Rings”.

Flere engelske bøger på vej

De 500 bøger supplerer Notas nuværende udvalg af engelsksprogede bøger, der hidtil har bestået af omkring 125 titler, og Nota forventer at forøge samlingen yderligere de kommende år.

Find bøgerne med det samme

Bøgerne er netop nu blevet tilgængelige for Notas brugere. Notas brugere kan søge i samlingen af engelsksprogede lydbøger på netbiblioteket E17 via dette link: http://www.e17.dk/soegeresultat?bibkat=RNIB

Brugerforslag er velkomne

Hvis du som bruger savner noget i samlingen, vil Nota gerne undersøge, om det er muligt at købe lige præcis den bog, du søger, ved næste indkøb.

Profiler

Mere om Tove Elisabeth Berg
Tove Elisabeth Berg
Bibliotekar
39134671
Mere om Bodil Christine Andersen
Bodil Christine Andersen
Bibliotekar
39134630


I samarbejde med

RNIB
RNIB
Samarbejdspartner
Hjemmeside
TPB
TPB
Samarbejdspartner
Hjemmeside
NLB
NLB
Samarbejdspartner
Hjemmeside
Celia
Celia
Samarbejdspartner
Hjemmeside
BBI
BBI
Samarbejdspartner
Hjemmeside