Brugerundersøgelse - Nota

Illustration med talebobler med spørgsmål og svar
27. juni 2011

Notas brugerundersøgelse, der er lavet af CEDI - Center for Digital Forvaltning, viser, at der generelt er stor tilfredshed med Notas services og med Notas serviceniveau generelt. Den gennemsnitlige tilfredshed på en skala fra 1-5 er henholdsvis 4,7 for personlig betjening, 4,4 for muligheden for at få kontakt og 4,4 for hjælp til at finde materiale. Tilfredsheden er dog mindre blandt de ordblinde brugere end blandt de øvrige brugergrupper. Endvidere er yngre brugere – herunder også andre end ordblinde – mindre tilfredse end ældre brugere.

Nota skaber læsere

Derudover viser undersøgelsen også, at Nota skaber læsere. I hvert fald anvender 88% af brugerne lydbøger. Og derved bliver lydbøger det medie, der når bredest ud blandt Notas brugere. Sammenlignes Notas lydbogsbrugeres læsefrekvens med befolkningens som helhed, som den ser ud i Danmarks Statistiks kulturvaneundersøgelse, er lydbogsbrugerne langt mere frekvente brugere. 55% af lydbogsbrugerne anvender lydbøger dagligt. I befolkningen som helhed læser kun 16% skønlitteratur dagligt.

Baggrunden for Notas brugerundersøgelse 

Undersøgelsen blandt Notas brugere har haft til formål at skabe grundlag for, at Nota bedre kan tilrettelægge sine ydelser og services over for brugerne. I sin helhed giver undersøgelsen dels en måling på brugernes tilfredshed med den personlige betjening, dels en måling af deres tilfredshed med udvalget af materialer inden for de fleste materialetyper. Derudover giver undersøgelsen også et indblik i brugernes anvendelse af materialet, i brugernes uddannelsesbaggrund, erhvervsstatus og i brugernes adgang til og brug af informationsteknologi.

Fakta:

Undersøgelsen bygger på 500 telefoninterviews med tilfældigt udvalgte brugere på Nota. De indsamlede data er suppleret med data fra Notas produktions- og abonnementssystemer. Der er gennemført indledende kvalitative interviews for at forberede spørgeskemaet.  

Profiler

Mere om Michael Wright
Michael Wright
Direktør
39134646
Mere om Inge Padkær Nielsen
Inge Padkær Nielsen
Udviklingschef
39134672


I samarbejde med

CEDI
CEDI
Konsulent
Hjemmeside