Flere funktionaliteter øger brugervenligheden på netbiblioteket E17

Illustration med en lup på grøn baggrund
Download dokumentet Flere funktionaliteter øger brugervenligheden på netbiblioteket E17  i pdf format
24. oktober 2011

Nota opdaterer og forbedrer løbende søgefunktionen på netbiblioteket E17. Det sker for, at brugerne lettere og hurtigere kan finde frem til de bøger, de ønsker enten at streame, downloade eller bestille. Søgefunktionen på E17 giver dig som bruger adgang til Notas samling af mere end 20.000 titler - både lydbøger, e-bøger og punktskrift. Hvis en titel findes på flere medier vil den være samlet som én bog i søgeresultatet. Eksempelvis findes Jonathan Safran Foers "Ekstremt højt og utroligt tæt på" både som lydbog, e-bog og punktbog. Når du klikker på titlen, præsenteres alle formater på én side, hvor der er mulighed for at downloade, lytte direkte i afspilleren eller bestille bogen med posten.


Sortering

Der er nu mulighed for at sortere søgeresultaterne. Notas brugere kan blandt andet sortere efter popularitet, Notas nyeste bøger, forfatter, titel eller udgivelsesår. Sortering vælges fra rullemenuen til højre over listen med søgeresultater. Derudover kan brugerne også filtrere deres søgning, således at søgningen eksempelvis kun viser lydbøger, hvis det er dét, den pågældende bruger ønsker.


Udvidet søgning

Den udvidede søgeside indeholder en række muligheder for at finjustere søgningen og søge på mere specifikke materialer. Som bruger kan du for eksempel kombinere medier, årstal og genrer.

Andre biblioteker

Det er stadig muligt at søge i folkebibliotekernes samlinger af tilgængeligt materiale. Her skal du benytte linket "Søg i andre biblioteker", der ligger i bunden af søgeresultaterne og nederst på den udvidede søgeside. Søgningen i andre biblioteker står i øvrigt foran en større opdatering, der vil ske hen over foråret.

Læs mere om de nye funktionaliteter på E17

 

Profiler

Mere om Stine Thulin Everhøj
Stine Thulin Everhøj
Projektleder
39134634
Mere om Mikkel Kirkeby Mosthaf
Mikkel Kirkeby Mosthaf
IT-udvikler
39134664