Formidlingen
Vi ville gerne have vist dig en film her. Men du mangler enten det gratis program, Flash,som mange hjemmesider fx Youtube bruger til at vise film - eller også har du ikke Javascript slået til i din browser. Du kan hente og installere den gratis flash afspiller her.
7. Maj 2009
Formidlingen er måske den afdeling af Nota, der minder mest om et klassisk bibliotek. Her arbejder Notas bibliotekarer med at indmelde, betjene og vejlede den enkelte bruger. En stor del af arbejdet går altså her med at passe telefoner og stå for bibliotekets kontakt til de mennesker, der sidder i den anden ende. På den måde er Formidlingen i høj grad brugernes afdeling i Nota.
Formidlingens arbejde med brugerne tager dog ikke udelukkende form som individuel betjening; her varetages også mere overordnede kommunikationsopgaver. Formidlingen er den afdeling, der står for udviklingen og udførelsen af Notas forskellige kampagner - både rettet mod brugere og samarbejdspartnere. Det er også her, Notas generelle PR og Markedsføring varetages, såvel som redaktionen af Notas hjemmeside og netbiblioteket E17.
Udover arbejdet med formidlingsarbejdet med brugere og samarbejdspartnere er Formidlingen også den afdeling, der har hænderne nede i litteraturen. Det er her, Notas materialeudvalg holder til, og altså her, hvor det bliver besluttet hvilke bøger og tidsskrifter, der skal indgå i Notas digitale samling.
Formidlingen står altså i bund og grund for kommunikation: Kommunikationen mellem Nota og omverdenen, kommunikationen imellem Notas egne ansatte. Men i høj grad også kommunikationen mellem vores brugere og vores materialer: vi hjælper den enkelte bruger med at finde lige præcis den litteratur, han eller hun har brug for. På den måde varetager Formidlingen en af de mest basale funktioner i et klassisk bibliotek.
Profiler
Links
- 4713 reads








