Kendte ordblinde

Vi ville gerne have vist dig en film her. Men du mangler enten det gratis program, Flash,som mange hjemmesider fx Youtube bruger til at vise film - eller også har du ikke Javascript slået til i din browser. Du kan hente og installere den gratis flash afspiller her.

View this page in english
Download dokumentet Kendte ordblinde  i pdf format
23. august 2010

Ordblindhed kan være rigtig irriterende. Men hvis du tror, at det forhindrer én i at få succes i livet, så tager du fejl. Flere nulevende stjerner er ordblinde. Og i tidens løb er der masser af ordblinde, der har klaret sig så strålende, at de ligefrem er gået over i historiebøgerne.

Trist nok er det kun få, der ved, hvor mange af vores idoler og helte, der faktisk har døjet med ordblindhed. Det vil Nota gerne ændre på, og derfor lavede vi en konkurrence, hvor unge kreative talenter skulle visualisere et på forhånd indlæst manuskript om netop succesfulde ordblinde. De kreative kræfter har fået frie tøjler til at lave en film til manuskriptet, og den bedste film har vundet et honorar på 5.000 kroner. 

Vi har modtaget flere forslag, der alle sammen er rigtig gode, og vi har nu kåret en vinder. Vinderen blev Marie Boye Thomsen, der har lavet en flot og stilsikker animation til manuskriptet. Marie er 23 år, bor på Vesterbro og skal i gang med sit tredje år på Danmarks Designskole. Vi har stillet hende et par spørgsmål om uddannelse og kunstproduktion, inspiration til filmen og hendes egen erfaring med ordblindhed.

Hvad er dine fremtidsplaner, når du er færdig på Designskolen?

Jeg ved ikke helt, hvad jeg vil beskæftige mig med, når jeg bliver færdig. Det er jo altid svært at sige. Noget i retning af illustration og animation, tror jeg. Det skal i hvert fald være noget med kreativ udfoldelse.

Hvad inspirerede dig, da du lavede filmen for Nota?

Det skulle jo være noget, alle kan forholde sig til, uanset hvilken smag man har. Selvom jeg plejer at bruge mange farver, besluttede jeg, at tegningerne skulle være så simple som muligt og mest i sort og hvid. Jeg ville gerne have, at den skulle være sådan lidt sjov og finurlig, og det var jo svært med de mange navne, der bliver remset op. Jeg har forsøgt at gøre noget mere end at vise personerne, der bliver nævnt.

Har du lavet andet end film?

Jeg har lavet alle mulige ting, for eksempel plakater og forskellige tegninger. For tiden laver jeg visuals til forskellige musikarrangementer. Men det kan jo være svært at nå så meget af den slags, når jeg også skal passe studierne.” 

Har du nogen erfaring med ordblindhed?

Det er ikke noget, jeg har haft tæt inde på livet, men jeg kender mange, der har en let grad af ordblindhed. På de kreative uddannelser er der nok lidt flere ordblinde end på andre uddannelser. Det er tit folk, der har udviklet en anden form for intelligens, som de kan bruge i deres kreative arbejde.

Profiler

Mere om Zap Mønsted
Zap Mønsted
Studentermedhjælp
39134622
Mere om Simon Moe
Simon Moe
Leder af Viden & Analyse
22273053


I samarbejde med

Marie Boye Thomsen
Marie Boye Thomsen
Designstuderende