Kendte ordblinde 2

View this page in english
Download dokumentet Kendte ordblinde 2  i pdf format
27. oktober 2010

Ordblindhed kan være rigtig irriterende. Men hvis du tror, at det forhindrer én i at få succes i livet, så tager du fejl. Flere nulevende stjerner er ordblinde. Og i tidens løb er der masser af ordblinde, der har klaret sig så strålende, at de ligefrem er gået over i historiebøgerne.

Kun lidt kendskab
Trist nok er det kun få, der ved, hvor mange af vores idoler og helte, der faktisk har døjet med ordblindhed. Det vil Nota gerne ændre på, og derfor lavede vi en konkurrence, hvor unge kreative talenter skulle visualisere et på forhånd indlæst manuskript om netop succesfulde ordblinde.

Frit spil
De kreative kræfter har fået frie tøjler til at lave en film til manuskriptet, og den bedste film har vundet et honorar på 5.000 kroner. Anden- og tredjepladsen har hver modtaget et honorar på henholdsvis 2.000 og 1.000 kroner.

Flot nummer to
Andenpladsen er gået til Anders Juul Hansen, der har lavet en sjov og kreativ animation til manuskriptet. Anders er 25 år og bor i Aalborg, hvor han læser Oplevelsesdesign på Aalborg Universitet. Vi har stillet Anders et par spørgsmål om uddannelse og kunstproduktion, inspiration til filmen og hans egen erfaring med ordblindhed.

Hvad er dine fremtidsplaner, når du er færdig med at studere Oplevelsesdesign?
Jeg vil rigtig gerne arbejde indenfor reklamebranchen – og helst med alternativ marketing. Det er nemlig oftest de lidt mærkelige reklamer, der bliver husket.

Hvad inspirerede dig, da du lavede filmen for Nota?
Jeg ville gerne holde udtrykket simpelt og kombinere det med nogle finurlige animationer. Det lykkedes ved at gøre billederne af de kendte ordblinde ”levende” med blink og ansigtstræk. Det er jo grundstenen i animationskunsten – at give ”liv” til ”døde” ting. Inspirationen kommer måske ubevidst fra "Monty Python’s Flying Circus".

Har du lavet andet end film?
I mit nuværende studiejob laver jeg både animation, brochurer og jobopslag. Men på uddannelsen har jeg lavet en masse spændende projekter. Blandt andet computerspil for autistiske børn, interaktive borde og virtuelt laser-graffiti. Jeg har også lavet handsker, der kunne afspille lyde afhængig af hændernes bevægelse.

Har du nogen erfaring med ordblindhed?
Jeg har faktisk aldrig kendt en ordblind. Det var meget overraskende at se, hvor mange berømte ordblinde, der findes. Men jeg er selv farveblind, og det kan være et stort handicap som designer. Heldigvis kan jeg altid få hjælp af venner og kolleger, som er meget forstående. 

Profiler

Mere om Linda Gjaldbæk
Linda Gjaldbæk
Kommunikations-ansvarlig
39134651


I samarbejde med

Anders Juul Hansen
Anders Juul Hansen
Studerende, Oplevelsesdesign, AAU