Kent Christiansen fortæller om arbejdslivet som ordblind

Kent Christiansen havde arbejdet som Falck-redder i 14 år, før det gik op for ham, at han er ordblind. I sit foredrag fortæller han om de kampe, han har kæmpet, for at blive accepteret på lige fod med alle andre på arbejdsmarkedet.

Da det gik op for ham, at tanken om at skulle hjælpe sin 6årige datter med lektierne kunne give ham sved på panden, besluttede han sig for at blive testet for ordblindhed. Da det var blevet konstateret, at han er ordblind, fik han stillet hjælpemidler til rådighed. Men kun til privat brug. Han ansøgte om tilladelse hos arbejdsformidlingen til at få samme hjælpemidler til sit arbejde, men med henvisning til at han havde klaret sig fint i 14 år, fik han et afslag. Han gav imidlertid ikke op så let. Efter at have søgt en uddannelses fond fik han bevilliget 25.000 kr. til at købe, hvad han skulle bruge. Således udrustet med diverse IT-hjælpemidler, mente Kent, at hans problem var løst. Men han måtte erfare, at det kræver øvelse og tilvænning, når man ikke har været vant til at skrive i mange år.

Som ordblind skal man altid yde lidt ekstra, man skal vise sit værd i lidt højere grad end alle andre. Idet der ikke mangler arbejdskraft, vil man som ordblind ofte opleve at blive tilsidesat. Derfor er de ordblinde, ifølge Kent, de eneste rigtige ordblinde eksperter - ingen andre ved, hvad det vil sige at være ordblind.  

Kent vil gerne være behandler, men eftersom man skal bestå en prøve i læse- og skrivefærdigheder uden hjælpemidler, har han endnu ikke nået dét mål. I stedet har han sat sig for, at kæmpe de ordblindes sag. I dag sidder han i Ordblindeforeningens bestyrelse, hvor han arbejder for mere oplysning om ordblinde og forsøger at opmuntre de ordblinde til at stå frem, så de kan få den hjælp, de har ret til.