Lydbøger hjælper dårlige læsere gennem skolen
3. Maj 2011
Ny undersøgelse viser, at lydbøger hjælper unge med læsevanskeligheder til at klare sig bedre i skolen. Uden hjælp er der risiko for at tabe en stor del af en ungdomsårgang på gulvet.
Hvert år sender den danske folkeskole 15-18% elever med manglende funktionel læsekompetence ud af grundskolen. En stor del af dem kunne hjælpes på sporet af en gymnasial uddannelse, hvis de får adgang til lydbøger. Det viser en ny undersøgelse lavet af Nota – Nationalbibliotek for mennesker med læsevanskeligheder – i samarbejde med analysefirmaet Epinion.
Baggrund for undersøgelsen
Undersøgelsen er lavet via en telefonisk spørgeskemaundersøgelse foretaget blandt 497 af Notas medlemmer i alderen 12 til 16 år. Til sammenligning har 200 tilfældigt udvalgte børn og unge i samme aldersgruppe besvaret samme spørgsmål.
Udvalgte resultater fra undersøgelsen
• 22% af brugergruppen planlægger en gymnasial uddannelse efter folkeskolen, mod 46% af sammenligningsgruppen.
• 40% af brugergruppen planlægger til gengæld en erhvervsfaglig uddannelse mod blot 8% i sammenligningsgruppen. De unges læsevanskeligheder har derfor en tydelig og afgørende effekt på deres fremtidsplaner.
• En tredjedel af de adspurgte hører lydbøger dagligt eller ugentligt (typisk en time ad gangen, ofte mere).
Undersøgelsen viser, at lydbøger for en stor del af disse børn og unge er en helt central måde at læse – og dermed få viden og oplevelser – på. Til sammenligning hører blot 3% af sammenligningsgruppen lydbøger ugentligt eller oftere. Det er faktisk så få, at det statistisk svarer til den ordblinde del af sammenligningsgruppen. Konklusionen er, at almindelige læsere stort set aldrig hører lydbøger, mens svage læsere bruger det som en central informationskilde.
• De unge læser, mens de lytter. Tre ud af fire har bogen opslået foran sig, mens de lytter eller følger med på skærmen i en digital bog.
• En tredjedel af de adspurgte hører lydbøger dagligt eller ugentligt (typisk en time ad gangen, ofte mere).
Undersøgelsen viser, at lydbøger for en stor del af disse børn og unge er en helt central måde at læse – og dermed få viden og oplevelser – på. Til sammenligning hører blot 3% af sammenligningsgruppen lydbøger ugentligt eller oftere. Det er faktisk så få, at det statistisk svarer til den ordblinde del af sammenligningsgruppen. Konklusionen er, at almindelige læsere stort set aldrig hører lydbøger, mens svage læsere bruger det som en central informationskilde.
• De unge læser, mens de lytter. Tre ud af fire har bogen opslået foran sig, mens de lytter eller følger med på skærmen i en digital bog.
Ordblinde klarer skolen bedre med lydbøger
Undersøgelsen dokumenterer, at der er en positiv sammenhæng mellem brug af lydbøger, lektievaner, læsevaner og trivsel i skolen. Hvis man øger andelen af ordblinde børn og unge med læsevanskeligheder, der hyppigt benytter sig af lydbøger, vil de gennemsnitlige skolepræstationer i Danmark antageligt kunne forbedres.
Herhjemme er der imidlertid ikke nogle formelle ordninger, der sikrer adgang til skolebøger på alternative medier – eksempelvis lydbøger – i folkeskolen. Til gengæld findes en formaliseret ordning på alle videregående uddannelser (SU-Styrelsens Studiebogservice).
Den skelnen forstår faglig konsulent med ekspertise i ordblindhed, Martin Hauerberg Olsen, fra ViHS ikke:
”Det ville være en god idé, hvis lærere, elever og specialundervisere også i folkeskolen havde adgang til digitale, standardiserede formater af de materialer, der undervises i. På græsrodsniveau er der allerede i dag taget gode initiativer til at gøre elektroniske tekster tilgængelige for lærere og elever i grundskolen – eksempelvis Materialebasen på portalen EMU. Men der er for mange ”børnesygdomme” i systemet og ingen kvalitetssikring i forhold til tekstformater og elektronisk læsbarhed."
Undersøgelsen dokumenterer, at der er en positiv sammenhæng mellem brug af lydbøger, lektievaner, læsevaner og trivsel i skolen. Hvis man øger andelen af ordblinde børn og unge med læsevanskeligheder, der hyppigt benytter sig af lydbøger, vil de gennemsnitlige skolepræstationer i Danmark antageligt kunne forbedres.
Herhjemme er der imidlertid ikke nogle formelle ordninger, der sikrer adgang til skolebøger på alternative medier – eksempelvis lydbøger – i folkeskolen. Til gengæld findes en formaliseret ordning på alle videregående uddannelser (SU-Styrelsens Studiebogservice).
Den skelnen forstår faglig konsulent med ekspertise i ordblindhed, Martin Hauerberg Olsen, fra ViHS ikke:
”Det ville være en god idé, hvis lærere, elever og specialundervisere også i folkeskolen havde adgang til digitale, standardiserede formater af de materialer, der undervises i. På græsrodsniveau er der allerede i dag taget gode initiativer til at gøre elektroniske tekster tilgængelige for lærere og elever i grundskolen – eksempelvis Materialebasen på portalen EMU. Men der er for mange ”børnesygdomme” i systemet og ingen kvalitetssikring i forhold til tekstformater og elektronisk læsbarhed."
Profiler
I samarbejde med

Epinion
Konsulentvirksomhed
Martin Hauerberg Olsen
Samarbejdspartner- 1798 reads







