Lydbøger på din iPod

Vi ville gerne have vist dig en film her. Men du mangler enten det gratis program, Flash,som mange hjemmesider fx Youtube bruger til at vise film - eller også har du ikke Javascript slået til i din browser. Du kan hente og installere den gratis flash afspiller her.

Download dokumentet Lydbøger på din iPod  i pdf format
15. september 2009

Der er rigtig mange, der ringer og spørger os, hvordan de får lydbøgerne ind på deres iPod. Der er mange måder at gøre det på - vi har gennemgået metoderne og valgt dén, vi synes, er mest enkel.

I denne film viser vi, hvordan lydbøgerne kommer over på iPod'en. Du kan også følge disse punkter:

  1. Åbn iTunes. Vælg Rediger/Indstillinger/Avanceret og sørg for, at der er hak i feltet "Kopier filer til mappen iTunes media, når de føjes til biblioteket"
  2. Sæt din iPod til
  3. Sæt lydbogen i dit CD-rom drev
  4. Vælg Filer/Føj mappe til bibliotek i iTunes
  5. Vælg "Computer" og markér derefter dit CD-rom drev med et enkelt klik. Tryk på knappen "Vælg mappe" nederst til højre. Nu ser du, at iTunes importerer filerne fra lydbogen
  6. Vælg "Musik" og "Albumvisning" i iTunes mappen. Du kan nu se, at CD-rom'en er blevet tilføjet. Den vil stå med titlen "Ukendt Album/Ukendt Kunstner" indtil vi ændrer på det.
  7. Højreklik på albummet og vælg "Vis info"
  8. Skriv bogens forfatter under "Kunstnernavn" og bogens titel under "Album" - tilføj eventuelt et billede ved at dobbeltklikke på billedikonet. Klik "Gem". iTunes spørger nu, om du vil rette i flere filer samtidig - det siger du ja til. Derefter behandles albummet og vises nu med rigtig forfatter og titel og eventuelt billede.
  9. Synkroniser din iPod. Bogen findes nu under Musik/Album/Bogens titel

Der er også mulighed for at angive, at filer skal optræde som lydbøger i iTunes. Men egentlig gør denne kategorisering på nuværende tidspunkt det blot mere besværligt at holde rede på filerne i iPod'en bagefter.

Til højre på siden kan du finde et link til en noget mere avanceret måde at overføre lydbøgerne på. Med denne metode optræder de rent faktisk som lydbøger i biblioteket - men det er nu også temmelig besværligt.

Del indhold

Indsæt på ekstern side: