Lyt til Notas bøger online

Billede af E17 Afspilleren
Download dokumentet Lyt til Notas bøger online  i pdf format
22. april 2010

3.074. Så mange har den seneste måned besøgt og benyttet Notas online-afspiller, E17-afspilleren. Her kan du som bruger af netbiblioteket E17 lytte til Notas mange lydbøger direkte fra nettet.

- Antallet af besøgende per måned har faktisk været nogenlunde konstant siden E17-afspilleren gik i luften 15. februar, hvilket er rigtig godt. Men vi vil selvfølgelig gerne have, at endnu flere brugere får gavn af afspillerens mange muligheder, siger IT-udvikler Lars Daldorph, der er projektleder på E17-afspilleren.

Afspilleren giver blandt andet mulighed for, at du kan høre lydbøger på alle tider af døgnet – og at du kan høre lydbidder fra forskellige bøger, inden du bestiller dem og får dem sendt hjem med posten.

De over 3.000 besøgende har i gennemsnit brugt tre minutter på at lytte til forskellige bøger. Modtagelsen blandt brugerne har været meget positiv - blandet andet siger en bruger fra testpanelet, at:
 
- Afspilleren er lige dét, jeg altid har haft brug for. Den er der, når jeg har brug for den. 
 
For at benytte E17-afspilleren skal du gå ind på www.e17.dk og logge dig på med brugernavn og adgangskode. Du søger efter lydbøgerne og klikker på ”Afspil”-knappen, når du har fundet den bog, du gerne vil høre. Herefter åbner bogen i E17-afspilleren i et nyt vindue. I E17-afspilleren kan du bruge alle gammelkendte Daisy-funktioner – altså springe i kapitler og afsnit, søge i teksten, sætte bogmærker og så videre. 

Profiler

Mere om Lars Daldorph
Lars Daldorph
IT-Udvikler
39134637
Mere om Ole Holst Andersen
Ole Holst Andersen
IT- og produktionschef
39134628