Nota.nu er i luften
Mere liv, mere viden, flere oplevelser. Det nye nota.nu er i luften med både film, lyd og tekst.
Nota er mere end bare ord. Vores målsætning er, at alle danskere skal kunne opleve den rigdom af viden og oplevelser, der findes i litteraturen. Hvis det skal imødekommes, må vi erkende, at tekst alene ikke er nok. Vores nye hjemmeside er opbygget omkring film og lyd. Derfor kan den opleves, uden at du nødvendigvis kan læse eller se.
Men ord spiller også en rolle på siden. Langt de fleste af vores brugere kan ved hjælp af kompencerende udstyr læse næsten lige så hurtigt som almindelige læsere. Tilgængelighed handler efter vores opfattelse om at skabe en bredere tilgang til viden. At bruge forskellige medier til at fortælle om de samme fænomener. Og vi tror på, at det i sidste ende vil betyde viden på et højere niveau for alle – gode såvel som dårlige læsere.
Vi har ikke delt siden op efter læsehandicap. Det vil sige, at der på nota.nu ikke er én sektion for ordblinde og en anden for blinde. Og det på trods af, at de to læsehandicap er noget af det mest væsensforskellige, når det kommer til læsning. Til gengæld forsøger vi netop at bruge forskellen. Altså se på, hvordan vi kan præsentere viden i et samspil af medier, som alle kan få glæde af.
Vi glæder os til at se, hvordan resultatet bliver modtaget. Og en ting er sikkert; vi kan hele tiden blive bedre. Klik ind på www.nota.nu og døm selv.
Profiler
Samme emner
- 1239 reads




