
I begyndelsen af 2012 udgiver Nota, i samarbejde med konsulentvirksomheden Innovation Lab, en essay-samling, der sætter fokus på alternativ læsning. Projektkonsulent hos Nationalt Videncenter for Læsning, Bent Saabye Jensen, er første skribent og skriver ud fra et forskningsmæssigt synspunkt om temaet ”De nye læsere”.
Derudover følger yderligere to essays, der sætter fokus på temaet ”Nye veje til læsning” ud fra et læsepædagogisk synspunkt, mens temaet "Fra tavle til tablets - lærere og IT" har et politisk sigte.
Projekt "Digital viden til unge ordblinde"
Essay-samlingen er en del af projekt "Digital viden til unge ordblinde". Projektet bliver støttet økonomisk af Kulturstyrelsen (tidligere Styrelsen for Bibliotek og Medier, red.). Hovedformålet med projektet er at yde støtte til flere børn og unge med læsevanskeligheder ved hjælp af hybride lydbøger og andre materialer fra Nota. Derudover har projektet tre primære delopgaver:
Output fra projektet
Nota vil i samarbejde med folkebiblioteker, speciallærere, forskere og eksterne konsulenter udvikle en mobilafspiller, der er brugbar og tiltalende for de unge, samtidig med at materialeudvalget skal øges. Projektets mål er ikke mindst at forankre et netværk mellem et bredt spektrum af interessenter; folkebibliotekarer, speciallærere, forældre og unge ordblinde.
Du kan læse Bent Saabye Jensens essay "De nye læsere" herunder.