Stort tillykke til bruger nr. 20.000

Vi ville gerne have vist dig en film her. Men du mangler enten det gratis program, Flash,som mange hjemmesider fx Youtube bruger til at vise film - eller også har du ikke Javascript slået til i din browser. Du kan hente og installere den gratis flash afspiller her.

Download dokumentet Stort tillykke til bruger nr. 20.000  i pdf format
22. oktober 2009

Nota har rundet 20.000 brugere. Vi tog til landsbyen Tjebberup udenfor Holbæk for at besøge 14-årige Anne Mette Lyngdorf, der blev indmeldt som bruger nr. 20.000 på Nota. Til daglig går Anne Mette på ordblinde-efterskolen Rågelund på Fyn, men heldigvis nåede Nota at møde hende, da hun var hjemme på efterårsferie. Og overraskelsen var vældig stor, da Notas direktør, Michael Wright, mødte Anne Mette i indkørslen, da hun var på vej ud at gå tur med hunden Scooby. En betuttet Anne Mette tog glad imod blomster og gaver, mens Michael Wright fik lejlighed til at fortælle om alle de tilbud, Nota har til ordblinde.

På bare tre år har Nota fordoblet antallet af sine brugere. Det er en markant tilstrømning, der kan mærkes hos nationalbiblioteket.

- Vi er stolte af, at flere søger hjælp hos os, og det er med til at bryde det tabu, der er forbundet med læsevanskeligheder, siger Notas direktør, Michael Wright.

Den store vækst i antallet af brugere skyldes især, at ordblinde – på lige fod med blinde, svagtseende og andre med et læsehandicap – siden 2005 har haft mulighed for at benytte de tilbud, som Nota har.

Profiler

Mere om Linda Gjaldbæk
Linda Gjaldbæk
Kommunikation
39134651
Mere om Michael Wright
Michael Wright
Direktør
39134646